Onsdag, den 17 februar
Er ankommet til Christchurch, har været en tur inde i byen, vi bor ca. 5 km uden for, vi har begge været ved frisør, så nu kan vi tåle at se os selv i spejlet igen, og så blev vi begge klippet for en sum af 200 kr.
Lige nu sidder vi i camperen, det øsregner udenfor, så vi tager en slappet for resten af dagen, håber på solskin i morgen, så skal vi en tur med gongol op på et lille bjerg, og så er det slut for New Zealand for denne gang, ja måske for sidste gang.
Men vi glæder os til turen til Tasmanien, hvor famlien venter på os.
onsdag den 17. februar 2010
Tirsdag den 16. februar.
Vi skulle lige på rundtur på halvøen, spændende tur, jeg ville ønske vejen havde været lidt bredere, for jeg syntes at camperen fyldte rigeligt på vejen. Nå men rundt kom vi, og jeg tror det er godt vi nu snart skal forlade New Zealand, jeg synes at, vi er blevet mætte af alle de indtryk vi har fået, og kan snart ikke rumme mere.
Vi skulle lige på rundtur på halvøen, spændende tur, jeg ville ønske vejen havde været lidt bredere, for jeg syntes at camperen fyldte rigeligt på vejen. Nå men rundt kom vi, og jeg tror det er godt vi nu snart skal forlade New Zealand, jeg synes at, vi er blevet mætte af alle de indtryk vi har fået, og kan snart ikke rumme mere.
Mandag den 15. februar
I dag skulle vi gerne nå til Banks Peninsula, det er halvøen lige neden for Christchurch, de første 150 km, kunne jeg godt have undværet, det eneste sindsoprivende der skete, var at vi passerede New Zealands længste bro, og vi opdagede knap nok at den var der, men nu begyndte der endelig at ske noget med naturen, Bank Peninsula blev dannet for 6 mio. år siden ved et vulkanudbrud, men flere udbrud fro 25.000 år siden kastede så meget op, at øen blev forbundet med fastland. Et fantastisk landskab at køre igen på turen til Akaroa, en lille by inde midt på øen, hvor vi skulle være de næste 2 dage, vejret var så som så, men vi kom da frem, selvom jeg til tider syntes det gik lige rigelig nok op og ned.
I dag skulle vi gerne nå til Banks Peninsula, det er halvøen lige neden for Christchurch, de første 150 km, kunne jeg godt have undværet, det eneste sindsoprivende der skete, var at vi passerede New Zealands længste bro, og vi opdagede knap nok at den var der, men nu begyndte der endelig at ske noget med naturen, Bank Peninsula blev dannet for 6 mio. år siden ved et vulkanudbrud, men flere udbrud fro 25.000 år siden kastede så meget op, at øen blev forbundet med fastland. Et fantastisk landskab at køre igen på turen til Akaroa, en lille by inde midt på øen, hvor vi skulle være de næste 2 dage, vejret var så som så, men vi kom da frem, selvom jeg til tider syntes det gik lige rigelig nok op og ned.
Videre nord på men en kort køretur, små 100 km. Vi skulle til Timaru, vi havde nemlig læst i camping bogen, at der var gratis golf runde, så det måtte være oplagt på en søndag, vi spille atten huller, på en rigtig dejlig bane, kuperet men rigtig hyggelig, ikke mange mennesker var ude at spille, så der gik vi og nød naturen og udsigten, en rigtig afslappende søndag eftermiddag,
Vi skulle jo også lige nå, at se byen, så da vi kom hjem fra golfbanen, gik vi en tur til byen, ca. 5-6 km vil jeg tro, det viste sig nu, at det var en virkelig spændende by, flotte parker og bygninger, så det var en rigtig god søndag.
Vi skulle jo også lige nå, at se byen, så da vi kom hjem fra golfbanen, gik vi en tur til byen, ca. 5-6 km vil jeg tro, det viste sig nu, at det var en virkelig spændende by, flotte parker og bygninger, så det var en rigtig god søndag.
Efter afsked med familien fra Silkeborg, kørt vi nord på, første stop var ved Palmerston, her fik Niels Jørn nu set det selv samme tog, som vi havde set i Dunedin dagen før, han mente nemlig at det var et ganske almindelig tog, men nu kunne han se det var et såkaldt turist tog, som kørte mellem Palmerston og Dunedin, ellers var der ikke meget at se, der er vist blevet gravet guld her engang i tiderne, men en jævn kedelig by og hundekold.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.
tirsdag den 16. februar 2010
Fredag den 12.februar
Vi vågnede op til solskin, og blev enige om at vi godt kunne gå ned til Dunedin, ca. 2 ½ km, ikke så slemt, det gik jo næsten ned ad hele vejen, vi skulle kun lige runde en bakke, og så gik det nedad, her skulle vi selvfølgelig lige gense nogle af de steder vi var for 4 år siden. Det er også her i Dunedin de har verdens stejleste bakke, men den havde vi jo været op ad, så ikke noget med at gentage succes’en, efter at havde været i Sankt Poul Cathedral, en virkelig smuk kirke, som blev opført første gang i 1863, men befolkning, (som for øvrigt er fra Skotland) var ikke helt tilfreds med kirken, så der blev samlet penge ind så de i 1919 kunde indvi en ny kirke i nygotisk stil, senere i 1971, blev der så tilføjet et moderne kor og sakristi, det er utrolig så smuk det ny og gamle harmonerer sammen.
Efter endnu lidt traven frem og tilbage, skulle vi se at finde hjemad, vi tog en anden vej, som viste sig at være måske lidt længere men ikke så stejl, som den vi gik ned ad, så hjemturen var ikke slem,
Vi sluttede dagen af med hygge sammen med familien fra Silkeborg, og skulle så være klar til næste morgen, hvor det igen gik nord på
Efter endnu lidt traven frem og tilbage, skulle vi se at finde hjemad, vi tog en anden vej, som viste sig at være måske lidt længere men ikke så stejl, som den vi gik ned ad, så hjemturen var ikke slem,
Vi sluttede dagen af med hygge sammen med familien fra Silkeborg, og skulle så være klar til næste morgen, hvor det igen gik nord på
torsdag den 11. februar 2010
turen til Dunedin
Efter en rigtig kold nat, vågnede vi op til en morgen, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, vi havde endnu nogle punkte langs sydkysten, bla. Nugget point
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.
Turen sydover via Catlins.
Det har været en dag, hvor vi har oplevet så meget at jeg er hel træt, vi har kørt igennem landskaber der var lige så flade som vestjylland, hvis ikke det havde været, for alle de malkekøer og får, så var jeg lige ved at tro, vi var kommet hjem, vejret var også som en rigtig kedelig sommerdag i Danmark, overskyet og kold, men rig op oplevelser er vi blevet, vi har været omkring Porpoise Bay, Slope Point som er det sydligste punkt på sydøens fastland, her er næsten lige så lant til Sydpolen som til Ækvartor, ca. 5000 km.
Curio Bay, her så vi pingviner og pelssæler, og en forstenet skov, som man ken se fra en bro, vi var dog også nede at gå på den, idet der var lavvande på det tidspunkt vi ankom, og her mødte vi endvidere en lille familie fra Silkeborg, denne familie, har vi sjovt nok mødt mange gange,i løbet af dagen, og det sjove var, at vi også ankom til samme campingsplads samtidig.
På standen neden for campingspladsen så vi så for førstegang søløver, ja det er ikke ende på vore fornøjelser, tænk, at se disse dyr i den fri natur, det er noget andet end i zoo.
Vi har forøvrigt en rigtig kold aften, så der er blevet tændt for varmen her i Camperen.
Curio Bay, her så vi pingviner og pelssæler, og en forstenet skov, som man ken se fra en bro, vi var dog også nede at gå på den, idet der var lavvande på det tidspunkt vi ankom, og her mødte vi endvidere en lille familie fra Silkeborg, denne familie, har vi sjovt nok mødt mange gange,i løbet af dagen, og det sjove var, at vi også ankom til samme campingsplads samtidig.
På standen neden for campingspladsen så vi så for førstegang søløver, ja det er ikke ende på vore fornøjelser, tænk, at se disse dyr i den fri natur, det er noget andet end i zoo.
Vi har forøvrigt en rigtig kold aften, så der er blevet tændt for varmen her i Camperen.
onsdag den 10. februar 2010
fra Queenstown til Invercargill
Godt ankommet til Invercargill, vi kunne ikke finde campingspladsen vik GBS, men efter kortet og et godt hoved til at styrer det hele manuelt, kom vi frem, og lige så snart vi havde drejet af på vejen, forstod jeg godt, hvorfor vi ikke kunne finde den via GBS, en vis person havde aflæs et i som et l, så undskyld GBS.
Men vi fik en rigtig fin plads på campingspladsen, og efter vi havde spist frokost, kørte vi videre til Bluff, det er ikke det sydligste punkt, men næsten, her vi fik vi igen en rigtig god travetur på ca. 2 timer,hvor vi begge fik pulsen op, det var en rigtig dejlig tur, men det gik bare opad, og vi skulle jo også hjem igen, så fuld fart frem ad. Inden vi kom ned var det ovenikøbet begyndt at regne, Nå vi kørte hjemad, og var da også lige inde og se lidt på Invercargill, byen har nogle fantastiske bygninger, virkelig flotte.
Godt hjemme på campingspladsen, her måtte vi spise indenfor, det regnede bare.
Men vi fik en rigtig fin plads på campingspladsen, og efter vi havde spist frokost, kørte vi videre til Bluff, det er ikke det sydligste punkt, men næsten, her vi fik vi igen en rigtig god travetur på ca. 2 timer,hvor vi begge fik pulsen op, det var en rigtig dejlig tur, men det gik bare opad, og vi skulle jo også hjem igen, så fuld fart frem ad. Inden vi kom ned var det ovenikøbet begyndt at regne, Nå vi kørte hjemad, og var da også lige inde og se lidt på Invercargill, byen har nogle fantastiske bygninger, virkelig flotte.
Godt hjemme på campingspladsen, her måtte vi spise indenfor, det regnede bare.
søndag den 7. februar 2010
Sejltur i Queenstown
Igen en god dag, vi tog en damper fra Queenstown til Walter Peak High Country Farm, her blev vi budt velkommen med et glad campagne, dernæst en rundvisning i haven, hvor en dáme, der viste sig at være fra Australien, hun var gift med en New Zealænder og boede i Queensland, men havde nu arbejdet her i 3 år, vi var hende sidste hold, hun skulle nu igen hjem til Australien, hun fortalte os om stedet, der var bygget op af en skotte Mackenzies i 1880, og stedet ejes endnu af familien, en spændende fortælling om familien.
Vi sluttede af med vinsmagning og fik hertil lidt lækkerier, ost, muslinger og noget andet fisk, derefter et stykke presset kylling tror jeg det var og spegepølse, lidt men godt. Vi kom til at sidde ved et bord, men et andet ægtepar fra Florida og et fra Sydney, så vi fik en snak om både vores kongefamilie, Obama og Oberahuset, så vi kom vidt omkring, samtidig med vi talte om hvilken vin der var bedst, familien fra Sydney mente at vinen fra New Zealand var bedst og dette samtykkede familien fra Florida, men fortalte dog også at de drak vin fra Australien.
Vi skal nu lade op til i morgen, der går det sydover, vi skal gerne nå til Bluff.
Vi sluttede af med vinsmagning og fik hertil lidt lækkerier, ost, muslinger og noget andet fisk, derefter et stykke presset kylling tror jeg det var og spegepølse, lidt men godt. Vi kom til at sidde ved et bord, men et andet ægtepar fra Florida og et fra Sydney, så vi fik en snak om både vores kongefamilie, Obama og Oberahuset, så vi kom vidt omkring, samtidig med vi talte om hvilken vin der var bedst, familien fra Sydney mente at vinen fra New Zealand var bedst og dette samtykkede familien fra Florida, men fortalte dog også at de drak vin fra Australien.
Vi skal nu lade op til i morgen, der går det sydover, vi skal gerne nå til Bluff.
turen til Queenstown
Ankommet til Queenstown, vi kørte en tur over Wanaka, der var vi for 4 år siden, vi skulle lige gense stedet hvor Niels Jørn fik sin store Amerikanske Big Burger, vi kunne ikke lige genkende stedet, men var en tur på marked, og dernæst rundt i byen, vi afsluttede med at spise vores frokost (røget laks) ved søbreden af Lake Wanaka, før vi igen smuttede videre med en ganske natur skøn vej, den snoede sig måske lige vel rigelig for mig, men ned kom vi da, lige før vi ramte hovedvejen, stod der en skilt om, at nu skulle vi lige huske at afprøve bremserne, godt vi var nede igen, En lille tur til Arrowtown som er en lille landsby, der har overlevet fra de glade guldgraver tider, her fik købt et par T-shirts, og så videre til Queenstown.
Her er ganske dejlig, efter vi havde fået parkeret på vores plads, skulle vi lige en lille tur ind til selve byen, for at gense den igen, men nu manglede NJ hans solbriller, pludselig kunne han huske, at han havde tabt dem op i den butik vi handlede i, så bilen ud igen, og så de 20 km tilbage, jeg ved ikke hvem der blev mest glad, damen vi hanlede med eller NJ. da han fandt dem i omklædningsrummet.
Vi bliver her en dage mere, og i morgen skal vi ud at sejle en lille tur på 3 timer, vi skal besøge en bondegård og til vinsmagning.
Her er ganske dejlig, efter vi havde fået parkeret på vores plads, skulle vi lige en lille tur ind til selve byen, for at gense den igen, men nu manglede NJ hans solbriller, pludselig kunne han huske, at han havde tabt dem op i den butik vi handlede i, så bilen ud igen, og så de 20 km tilbage, jeg ved ikke hvem der blev mest glad, damen vi hanlede med eller NJ. da han fandt dem i omklædningsrummet.
Vi bliver her en dage mere, og i morgen skal vi ud at sejle en lille tur på 3 timer, vi skal besøge en bondegård og til vinsmagning.
Mt. Cook
Vi starte fra Fairlie i tåge og skyerne helt ned ved trætoppene, jeg var noget pessimistisk, i det det netop var dagen i dag, vi skulle se Church of the Good Shepherd, en lille kirke, hvor altertavlen er en rude i bag alteret, således at vi ser direkte ud på lake Tekapo med bjergene i baggrunden, jeg har læst om kirken, og nu så det så ud til at vi bare skulle se den i tåge. Men, 5 min før vi ankom til kirken, lettede tågen, og solen skinnede næsten fra en skyfri himmel, dejlig troede vi da, men da vi ankom til kirken var døren lukket, vi fandt dog ud af den ville blive åbnet 20 min. senere, så vi gik en tur, og da vi kom tilbage kom der en lille dame med en stor nøgle, så var vi inde. Der opstod faktisk en stilhed inde i en selv, hvor var det bare smukt, et lille trækors midt i vinduet, og så udsigten. "Whau".
Nå, næste mål for i dag var så MT Cook. Da vi kom til søen Lake Pukaki kunne vi se bjerget, sne på toppen med solen skinnede ned over hele herligheden, Ja, I snakker sne derhjemme som er til besvær, her er det bare til fornøjelser. vi fortsatte op til bjerget, vandreskoen på og så af sted, vores mål var at nå op til Gletsjen, men ca. 20 min før vi var der, måtte jeg for engang skyld stoppe, min knæ, som jeg jo havde slået for nogle dage siden, begyndte at gøre ondt, så jeg turde ikke gå videre, vi skulle jo ned igen, så vi vendte om, men turen blev da også på 3 timer, så helt galt fik det ikke.
Nu skulle vi bare til Omarama, have fundet campingspladsen og så afslapning, inden vi kom frem, stoppede vi lige ved en lakse sø-fiskeopdræt, da det var første gang vi var der, fik vi en håndfuld foder og fik lov at fodre laksene, vi købte et stykke ny røget laks, det smager godt.
Nå, næste mål for i dag var så MT Cook. Da vi kom til søen Lake Pukaki kunne vi se bjerget, sne på toppen med solen skinnede ned over hele herligheden, Ja, I snakker sne derhjemme som er til besvær, her er det bare til fornøjelser. vi fortsatte op til bjerget, vandreskoen på og så af sted, vores mål var at nå op til Gletsjen, men ca. 20 min før vi var der, måtte jeg for engang skyld stoppe, min knæ, som jeg jo havde slået for nogle dage siden, begyndte at gøre ondt, så jeg turde ikke gå videre, vi skulle jo ned igen, så vi vendte om, men turen blev da også på 3 timer, så helt galt fik det ikke.
Nu skulle vi bare til Omarama, have fundet campingspladsen og så afslapning, inden vi kom frem, stoppede vi lige ved en lakse sø-fiskeopdræt, da det var første gang vi var der, fik vi en håndfuld foder og fik lov at fodre laksene, vi købte et stykke ny røget laks, det smager godt.
torsdag den 4. februar 2010
Fairlie
Så har vi lige nøjagtig 14 dage tilbage på New Zealand, vi overnatter her i Fairlie efter en rigtig lang køretur- Her er vi endelig kommet på internettet, og det fungerer, så mange mail`s er blevet skrevet, tøj er blevet vasket, så nu er vi klar til nye strabasser, vi skal i morgen til lake Tekapo, og så videre til MT Cook,
Vi har i dag kørt igennem landbrugsområder, store må jeg nok sige, der høstes og det ser ud til at kornet står godt, der er mange hjortefarme her omkring,og så lige får, kreaturer samt malkekvæg, vi har også set mere moderne malkestalde, og er der noget der undre os,det ser ud som om de sår turnips som de lukker deres får ind på, men det er måske derfor de New Zealanske lam smager så godt.
Vi har i dag kørt igennem landbrugsområder, store må jeg nok sige, der høstes og det ser ud til at kornet står godt, der er mange hjortefarme her omkring,og så lige får, kreaturer samt malkekvæg, vi har også set mere moderne malkestalde, og er der noget der undre os,det ser ud som om de sår turnips som de lukker deres får ind på, men det er måske derfor de New Zealanske lam smager så godt.
dag 2 i Kaikoura
Vi har i dag været en tur nord for byen, her fik vi set sæler, der var endda et advarsels skilt om, at der godt kunne være sæler på vejen, men det bedste af det hele, vi fik også set en hval, godt nok på afstand, så vi kunne ikke få taget nogle fotos af den, ja naturen er pragtfuld, vi har også mødt en dansk famile med 3 børn fra Holstebro. De sover i telt, så hun havde været ud at købe uldtrøjer for at holde varmen om natten.
I morgen går turen så ind i landet, det bliver en lidt lang køretur, ca. 400 kilometer så det vil sige omkring 5 - 6 timers kørsel.
I morgen går turen så ind i landet, det bliver en lidt lang køretur, ca. 400 kilometer så det vil sige omkring 5 - 6 timers kørsel.
Kaikoura 3. og 4. februar ´2010
Vi starte ud fra Hanmer Spring midt på formiddagen og efter ca. 2 timers køretur var vi fremme ved kaikoura. Vi spiste lidt frokost, og gik så ud for at se lidt på byen,
vi havde læst om at der var en sælkoloni ude omkring pynten, så da vejret var godt, travede vi derud. Nu viste det sig, at vi faktisk kunne vandre hele vejen omkring pynten, (hvis vi havde styr på tidevandet) for der var stejle klipper, som vi ikke kunne kravle op af.
Vi fik set sæler, og meget andet, men turen blev længere og længere, og til sidst turde vi ikke fortsætte omkring pynten, for hvad, nu hvis der blev højvande, vi tog så en sti der førte os op over klipperne, og nu fik vi tur med udsigt til bakker, og Stillehavet, da vi endelig kom hjem, havde vi været på gå ben i små 4 timer, så det var nok sådan ca. 2o km, Vi stoppede ved den første cafe, fik os henholdsvis et glad vin og en øl, nej hvor det smagte, og det blev så også dagen, hvor menuen stod på Take away, fisk med pomfritter til mig, og 1/2 krebs til NJ. Da vi kom hjem med maden, havde vi fået naboer, nogle englænder, det havde nok så pænt sat sig ved vores bord,
De gik lidt fornærmet, da vi kom, men de mente dog vi skulle have lov at spise vores mad. kl.20.30 blev lyset slukket og et par trætte gamle mennesker fik en rigtig god nats søvn.
vi havde læst om at der var en sælkoloni ude omkring pynten, så da vejret var godt, travede vi derud. Nu viste det sig, at vi faktisk kunne vandre hele vejen omkring pynten, (hvis vi havde styr på tidevandet) for der var stejle klipper, som vi ikke kunne kravle op af.
Vi fik set sæler, og meget andet, men turen blev længere og længere, og til sidst turde vi ikke fortsætte omkring pynten, for hvad, nu hvis der blev højvande, vi tog så en sti der førte os op over klipperne, og nu fik vi tur med udsigt til bakker, og Stillehavet, da vi endelig kom hjem, havde vi været på gå ben i små 4 timer, så det var nok sådan ca. 2o km, Vi stoppede ved den første cafe, fik os henholdsvis et glad vin og en øl, nej hvor det smagte, og det blev så også dagen, hvor menuen stod på Take away, fisk med pomfritter til mig, og 1/2 krebs til NJ. Da vi kom hjem med maden, havde vi fået naboer, nogle englænder, det havde nok så pænt sat sig ved vores bord,
De gik lidt fornærmet, da vi kom, men de mente dog vi skulle have lov at spise vores mad. kl.20.30 blev lyset slukket og et par trætte gamle mennesker fik en rigtig god nats søvn.
Hanmer Springs 2,2,2010
Vi havde en dejlig køretur hertil,vi havde et par enkelte ophold på vejen, bl. a. et stop ved et vandfald, vi var allerede fremme her godt middagstid, så vi blev enige om, at vi vist skulle ud at svinge golfkøllerne, vi var ud over et ægtepar fra Holland, næsten de eneste der var på banen, det gik tilfredsstillende, men det var meget varmt, så da vi kom hjem til camperen, var der ikke meget krudt tilbage i os, vi gik en tur i byen, og blev så enige om, at vi hellere ville have et par dage ved kysten, så vi kom ikke ud at bade i i varme kilder dennegang.
søndag den 31. januar 2010
Mand den 1. februar 2010-02-01
Efter at vi havde taget afsked med vore tyske venner, og sagt på gensyn, om ikke andet så i Christchurch, da de skal aflevere camperen 1 dag før os, men mon ikke vi løber på dem forinden, kørte vi igen sydpå, vores må i dag var Nelson, hvor vi lige skulle aflevere en hilsen til en dansk dame, vi traf hende desværre ikke hjemme, så efter en tur rundt i byen, for at opfriske minder fra 2006, er vi nu igen ankommet til Richmond campingplads, vi vil nu tage en slapper, og i morgen går turen til Hanmer Springs, hvor der er Thermal Resort, altså varme kilder. Her bliver vi nok et par dage.
Efter at vi havde taget afsked med vore tyske venner, og sagt på gensyn, om ikke andet så i Christchurch, da de skal aflevere camperen 1 dag før os, men mon ikke vi løber på dem forinden, kørte vi igen sydpå, vores må i dag var Nelson, hvor vi lige skulle aflevere en hilsen til en dansk dame, vi traf hende desværre ikke hjemme, så efter en tur rundt i byen, for at opfriske minder fra 2006, er vi nu igen ankommet til Richmond campingplads, vi vil nu tage en slapper, og i morgen går turen til Hanmer Springs, hvor der er Thermal Resort, altså varme kilder. Her bliver vi nok et par dage.
Søndag, den 31.januar 2010-02-01
Vi forlad Richmond, og kørte nord på, vores mål var den nordligste punkt på Sydøen, Cape Farewell, men på vejen var der lige en HILL der skulle bestiges, nemlig Takaka Hill, 800 meter høj,
på vej derop var der ingen problemer, det gik bare over stok og sten, godt nok måtte vi tage nogle små stop på vejen, både for at se udsigten, men også for at få luft.
Da vi skulle begynde nedstigningen, var der et skilt, der viste vi kunne gå en anden vej ned, den snuppede vi, mest fordi vi ikke kan lide at gå den samme vej 2 gange, det er mere spændende, at se noget nyt, vi kunne bare ikke forstå, at vi gik i den forkerte retning, og så var det sten og skærver i travede i, men endelig kom vi væk fra stenene, og nu gik det bare derud ad, lige indtil jeg gled på et stykke træ, der lå på stien, jeg faldt ned på mit ene knæ, og det lige på en spids sten, jeg troede i første omgang ikke jeg kom på benene igen, NJ så meget bekymret ud, han frygtede, at han nu skulle bære mig, og vi viste ikke hvor mange kilometer der var til camperen. Nå det gik ikke så galt, da jeg først havde sundet mig lidt, og fundet ud af at jeg godt kunne støtte på benet, gik det bare igen. Det viste sig nu, at vi gik rundt omkring bjerget for til sidst, at komme ned til camperen.
Da vi kom til Takaka kørte vi ind og fik os en plads, spiste en let frokost, og gik det mod toppen, der stod vi så på nord toppen af sydøen.
På vej tilbage var vi omkring byen Collingwood, den havde haft sin storhedstid under guldfeberens tid, da var den faktisk udpeget som New Zealand nye hovedstad, men i dag er der ikke meget af storhedstiden tilbage.
Da vi ankom til campings pladsen, var der nogle der råbte ”hallo”, det var vores venner fra Napier, vi var igen blevet naboer, de kunne fortælle, at de lige var ankommet fra Nordøen, og at de havde, haft den mest forfærdelige sejltur, havet havde virkelig været i oprør, tænk kun et døgn efter, at vi havde haft den mest skønne sejltur.
Da vi sad og hyggede og på pladsen, satte det pludselig ind med sandstorm, så vi følte vi havde sand overalt, men hvad, det kunne vi jo vaske af igen.
Vi forlad Richmond, og kørte nord på, vores mål var den nordligste punkt på Sydøen, Cape Farewell, men på vejen var der lige en HILL der skulle bestiges, nemlig Takaka Hill, 800 meter høj,
på vej derop var der ingen problemer, det gik bare over stok og sten, godt nok måtte vi tage nogle små stop på vejen, både for at se udsigten, men også for at få luft.
Da vi skulle begynde nedstigningen, var der et skilt, der viste vi kunne gå en anden vej ned, den snuppede vi, mest fordi vi ikke kan lide at gå den samme vej 2 gange, det er mere spændende, at se noget nyt, vi kunne bare ikke forstå, at vi gik i den forkerte retning, og så var det sten og skærver i travede i, men endelig kom vi væk fra stenene, og nu gik det bare derud ad, lige indtil jeg gled på et stykke træ, der lå på stien, jeg faldt ned på mit ene knæ, og det lige på en spids sten, jeg troede i første omgang ikke jeg kom på benene igen, NJ så meget bekymret ud, han frygtede, at han nu skulle bære mig, og vi viste ikke hvor mange kilometer der var til camperen. Nå det gik ikke så galt, da jeg først havde sundet mig lidt, og fundet ud af at jeg godt kunne støtte på benet, gik det bare igen. Det viste sig nu, at vi gik rundt omkring bjerget for til sidst, at komme ned til camperen.
Da vi kom til Takaka kørte vi ind og fik os en plads, spiste en let frokost, og gik det mod toppen, der stod vi så på nord toppen af sydøen.
På vej tilbage var vi omkring byen Collingwood, den havde haft sin storhedstid under guldfeberens tid, da var den faktisk udpeget som New Zealand nye hovedstad, men i dag er der ikke meget af storhedstiden tilbage.
Da vi ankom til campings pladsen, var der nogle der råbte ”hallo”, det var vores venner fra Napier, vi var igen blevet naboer, de kunne fortælle, at de lige var ankommet fra Nordøen, og at de havde, haft den mest forfærdelige sejltur, havet havde virkelig været i oprør, tænk kun et døgn efter, at vi havde haft den mest skønne sejltur.
Da vi sad og hyggede og på pladsen, satte det pludselig ind med sandstorm, så vi følte vi havde sand overalt, men hvad, det kunne vi jo vaske af igen.
Lørdag den 30.01.2010
Tidligt oppe vi skulle være ved færgen kl.7,15 vi kom ombord som nogle af de sidste, idet camperne skulle omborg sidst, hvorfor kan man jo spørge. Vi havde en pragtfuld sejltur, der er bare så vidunderlig smukt, og havet var blikstille, vi nød turen, da vi stod og kikkede på indsejlingen, var der en herre der spurgte til hvor vi kom fra, han vidste godt, hvor Danmark var, idet hans nabo var dansker, sjovt ikke. Han kunne også fortælle os, at der lå flere meter sne derhjemme, så godt vi er her i sol og varme.
Fra Picton, hvor vi kom ind med færgen kørte vi den kortede vej til Nelson, det var en snoet og flot vej, men ikke den bedste vej at køre på, camperen skrallede bare derud ad, nej hvor den larmede, jeg tænkte, at nu falder den da vist helt fra hinanden, NJ mente ikke han kunne gøre noget ved det, men det holdt da også op da vi kom på noget mere normal vej.
Vi fandt vores campingplads i Richmond, og fik handlet lidt ind, inden jeg gik omkuld, efter en lang og dejlig dag.
Tidligt oppe vi skulle være ved færgen kl.7,15 vi kom ombord som nogle af de sidste, idet camperne skulle omborg sidst, hvorfor kan man jo spørge. Vi havde en pragtfuld sejltur, der er bare så vidunderlig smukt, og havet var blikstille, vi nød turen, da vi stod og kikkede på indsejlingen, var der en herre der spurgte til hvor vi kom fra, han vidste godt, hvor Danmark var, idet hans nabo var dansker, sjovt ikke. Han kunne også fortælle os, at der lå flere meter sne derhjemme, så godt vi er her i sol og varme.
Fra Picton, hvor vi kom ind med færgen kørte vi den kortede vej til Nelson, det var en snoet og flot vej, men ikke den bedste vej at køre på, camperen skrallede bare derud ad, nej hvor den larmede, jeg tænkte, at nu falder den da vist helt fra hinanden, NJ mente ikke han kunne gøre noget ved det, men det holdt da også op da vi kom på noget mere normal vej.
Vi fandt vores campingplads i Richmond, og fik handlet lidt ind, inden jeg gik omkuld, efter en lang og dejlig dag.
Fredag den 29.01.2010
Dagen i Wellington stod for det første på solskin. Dernæst en dejlig tur op af et lille top, til den Botaniske Have, vi nød udsigten ud over Wellington, og også de smukke blomster og træer, vi kunne have valgt, at tage med en cabel-car der op, hvis vi ellers havde lyst til at stå i kø, sådan ca. 1 time vil jeg tro.
Efter turen til den Botaniske have, var vi lige en tur inde i selve byen, også for at snuse lidt til bylivet. Vi fik en dejlig frokost på en fortovs restaurant, og fortsatte vores vandring gennem byen, vi kom forbi parlamentet som er en flot bygning.
Sidst på eftermiddagen kørt vi igen hjem til vores campingplads for at gøre klar til lørdag morgen, hvor vi tager afsked med Nordsøen.
Vi havde dog en lille sjov oplevelse da vi skulle parkere bilen, vi kørte alligevel selv derind, parkometeret ville ikke godtage vores kreditkort, så gode råd var dyre, men jeg fandt da en politibetjent der var så venlig, at hjælpe os, men da vi kom tilbage havde NJ, betalt med kontanter, jeg misforstod noget, og troede vi havde betalt 3 gange, så da der kom en parkeringsvagt, fik jeg fat i ham, og han hjalp os med at køre vores kreditkort igennem, men nu havde vi altså betalt 2 gange, vent til der kommer en der skal parkere,
var vagtens kommentar, og så sted vi der, men nu tilbage til den rare politimand, han havde forklaret mig hvor kontoret var, så for fredens skyld, fik jeg NJ med derhen, og halleluja, jeg fik mine 12 dollars retur.
Dagen i Wellington stod for det første på solskin. Dernæst en dejlig tur op af et lille top, til den Botaniske Have, vi nød udsigten ud over Wellington, og også de smukke blomster og træer, vi kunne have valgt, at tage med en cabel-car der op, hvis vi ellers havde lyst til at stå i kø, sådan ca. 1 time vil jeg tro.
Efter turen til den Botaniske have, var vi lige en tur inde i selve byen, også for at snuse lidt til bylivet. Vi fik en dejlig frokost på en fortovs restaurant, og fortsatte vores vandring gennem byen, vi kom forbi parlamentet som er en flot bygning.
Sidst på eftermiddagen kørt vi igen hjem til vores campingplads for at gøre klar til lørdag morgen, hvor vi tager afsked med Nordsøen.
Vi havde dog en lille sjov oplevelse da vi skulle parkere bilen, vi kørte alligevel selv derind, parkometeret ville ikke godtage vores kreditkort, så gode råd var dyre, men jeg fandt da en politibetjent der var så venlig, at hjælpe os, men da vi kom tilbage havde NJ, betalt med kontanter, jeg misforstod noget, og troede vi havde betalt 3 gange, så da der kom en parkeringsvagt, fik jeg fat i ham, og han hjalp os med at køre vores kreditkort igennem, men nu havde vi altså betalt 2 gange, vent til der kommer en der skal parkere,
var vagtens kommentar, og så sted vi der, men nu tilbage til den rare politimand, han havde forklaret mig hvor kontoret var, så for fredens skyld, fik jeg NJ med derhen, og halleluja, jeg fik mine 12 dollars retur.
torsdag den 28. januar 2010
Wellington
Torsdag den 28. januar 2010-01-28
Vi er nu ankommet til Wellington, New Zealands hovedstad, vi har endnu ikke set til noget af byen, men havde en fantastisk tur hertil gennem et endnu skøn landskab, vi gjorde stop i Dannevirke, og se lidt på byen, var inde i en baptist kirke, hvor vi havde en oplevelse, at der var musik, og pludselig blev der sunget på dansk, så står man bare der med åben mund, og tror ikke sine egne øre, kan det nu også passe, men det var rigtig nok.
Da vi ankom til Wellington, kørte vi ned på havnen for at få bestilt en billet til sydøen, vi havde efterhånden hørt mange forskellige rygter om, hvornår vi skulle bestille, så vi var noget spændte på, hvor vi kunne komme med over, men lørdag morgen kl. 8,25 afslutter vi vort besøg her på nordøen, og så går det sydover.
I morgen skal vi ind til Wellington, vi tager nok en bus derind, idet der siges at være festival, så det er ikke så nemt, at komme til at parkere.
Vi er nu ankommet til Wellington, New Zealands hovedstad, vi har endnu ikke set til noget af byen, men havde en fantastisk tur hertil gennem et endnu skøn landskab, vi gjorde stop i Dannevirke, og se lidt på byen, var inde i en baptist kirke, hvor vi havde en oplevelse, at der var musik, og pludselig blev der sunget på dansk, så står man bare der med åben mund, og tror ikke sine egne øre, kan det nu også passe, men det var rigtig nok.
Da vi ankom til Wellington, kørte vi ned på havnen for at få bestilt en billet til sydøen, vi havde efterhånden hørt mange forskellige rygter om, hvornår vi skulle bestille, så vi var noget spændte på, hvor vi kunne komme med over, men lørdag morgen kl. 8,25 afslutter vi vort besøg her på nordøen, og så går det sydover.
I morgen skal vi ind til Wellington, vi tager nok en bus derind, idet der siges at være festival, så det er ikke så nemt, at komme til at parkere.
Gisborne
Onsdag den 27. januar 2010
Fra Gisborne til Napier var en fantastisk tur, jeg drømte mig tilbage til filmen Ringenes Herre, så kørte simpelthen igennem Hobbiternes land, dog ikke lige der hvor noget af filmen er optaget, men selve naturen var så skøn, jeg kunne se for mig hvorledes disse små figurer løb rundt omkring i bakkerne, og nu kan jeg måske bedre forstå hvordan de har filmet hele historien. Vi har haft et par små stop på vejen, men ankom her til Top 10 Holiday campingplads ved godt middagstid.
Har været en tur inde i byen, som jo har sin hel egen historie, idet den i 1931 blev ødelagt fuldstændig af et jordskælv. Selv jordskælvet to 2 ½ min den 3.februar 1931, og målte 7,9 på Richterskalaen, 250 indbyggere blev dræbt, Byen rejste sig igen, jordskælvet satte nyt liv i byen,
Byens centrum var væk, det var ikke den helt store ulykke. Nu kunne der blive bygget op fra ny uden alle dårligdommene, og derfor står Napier i dag som en smuk by, flot med parker, blomster og en strandpromenade og så har vi haft solskin det meste af dagen, en dejlig lun aften, men stadig problemer med at blive lokket på Internettet, pokkers også, men nu må vi se, hvor langt vi når i morgen, måske er der håb.
Fra Gisborne til Napier var en fantastisk tur, jeg drømte mig tilbage til filmen Ringenes Herre, så kørte simpelthen igennem Hobbiternes land, dog ikke lige der hvor noget af filmen er optaget, men selve naturen var så skøn, jeg kunne se for mig hvorledes disse små figurer løb rundt omkring i bakkerne, og nu kan jeg måske bedre forstå hvordan de har filmet hele historien. Vi har haft et par små stop på vejen, men ankom her til Top 10 Holiday campingplads ved godt middagstid.
Har været en tur inde i byen, som jo har sin hel egen historie, idet den i 1931 blev ødelagt fuldstændig af et jordskælv. Selv jordskælvet to 2 ½ min den 3.februar 1931, og målte 7,9 på Richterskalaen, 250 indbyggere blev dræbt, Byen rejste sig igen, jordskælvet satte nyt liv i byen,
Byens centrum var væk, det var ikke den helt store ulykke. Nu kunne der blive bygget op fra ny uden alle dårligdommene, og derfor står Napier i dag som en smuk by, flot med parker, blomster og en strandpromenade og så har vi haft solskin det meste af dagen, en dejlig lun aften, men stadig problemer med at blive lokket på Internettet, pokkers også, men nu må vi se, hvor langt vi når i morgen, måske er der håb.
Ohope Beach
Mandag den 25.januar 2010
På turen fra Waihi Beach til Ohope Beach kørte vi i et landbrugs område og gartneri, bl.a. et område med store arealer med Kiwifrugter, ved en af byerne var der sat en kæmpe skilt op som en gennemskåret Kiwifrugt.
Vi kørte ind omkring Tauranga, hvor vi havde bestemt at vi skulle til toppen af Mt. Maunganui, et lille bjerg der ligger lige uden for havnen i Tauranga, da vi kørte forbi havnen, så vi som sædvanlig Mærsk container, de er bare overalt, hvor der er en havn. Nå men det var turen op af bjerget, vi startede ved vandkanten, og kunne ikke forstå, at det ikke snart skulle til at gå opad, men endelig kom vi til en sti, op af trapper, og bare op ad, vi mødte nogle andre turister der gik ned ad, og de kom med en kommentar om, at vi nok havde valgt den hårde vej til toppen. Ja, men op kom vi, og her var så udsigten ud over havnen og byen. Vi sluttede vores lille tur af med at spise frokost,
Og i dag har vi bare fået verdens bedste is, vi kørte forbi en lille biks, som solgte hindbær, jordbær og blåbær is, samt marmelade, sæbe, frossent frugt og meget, meget mere. Vi købte en blåbær is, og det var bare sagen, nu behøver jeg ikke en is foreløbig.
Vi ankom til Ohope Beach camping, og her var der leben, jeg tror aldrig, jeg har set så mange børn på cykel, de var bare overalt, men de var søde, og vi hyggede os med at sidde og betragte dem. Snakkede lidt om, hvornår mon Emily ville suse sådan rundt på sin flyver.
Vi fik også et spil minigolf, på nok den ringeste minegolfbane jeg har set.
På turen fra Waihi Beach til Ohope Beach kørte vi i et landbrugs område og gartneri, bl.a. et område med store arealer med Kiwifrugter, ved en af byerne var der sat en kæmpe skilt op som en gennemskåret Kiwifrugt.
Vi kørte ind omkring Tauranga, hvor vi havde bestemt at vi skulle til toppen af Mt. Maunganui, et lille bjerg der ligger lige uden for havnen i Tauranga, da vi kørte forbi havnen, så vi som sædvanlig Mærsk container, de er bare overalt, hvor der er en havn. Nå men det var turen op af bjerget, vi startede ved vandkanten, og kunne ikke forstå, at det ikke snart skulle til at gå opad, men endelig kom vi til en sti, op af trapper, og bare op ad, vi mødte nogle andre turister der gik ned ad, og de kom med en kommentar om, at vi nok havde valgt den hårde vej til toppen. Ja, men op kom vi, og her var så udsigten ud over havnen og byen. Vi sluttede vores lille tur af med at spise frokost,
Og i dag har vi bare fået verdens bedste is, vi kørte forbi en lille biks, som solgte hindbær, jordbær og blåbær is, samt marmelade, sæbe, frossent frugt og meget, meget mere. Vi købte en blåbær is, og det var bare sagen, nu behøver jeg ikke en is foreløbig.
Vi ankom til Ohope Beach camping, og her var der leben, jeg tror aldrig, jeg har set så mange børn på cykel, de var bare overalt, men de var søde, og vi hyggede os med at sidde og betragte dem. Snakkede lidt om, hvornår mon Emily ville suse sådan rundt på sin flyver.
Vi fik også et spil minigolf, på nok den ringeste minegolfbane jeg har set.
lørdag den 23. januar 2010
24 jan. 2010
Dagen i dag, har været en dag med rigtig godt vejr, vi har kørte mange kilometer og er nu igen på østkysten, vi har nydt naturen og igen sige til hinanden, hvordan kan naturen dog være så pragtfuld, og så vekslende hele tiden. Vi har været ved en strand der kalde HOT SPRING BEACH, dog uden at vi fik varme tæer, men en dejlig tur
Vi ser meget landbrug i de områder vi kører i, jeg undrer mig meget over, hvor de får malket alle de køer, for vi ser ingen stalde, men i dag har vi for første gang set en kornmark (hvede) og også en del majs, Køerne ser ud til at have ganske fortræffelig, og de finder åbenbart selv hjem ved malketid, vi må nu se om vi ikke kan finde nogle stalde.
Vi har foresten også været ude at køre i tog i dag, i Coromandel havde vi læst om en New Zealænder der siden 1974 havde bygget et jernbanespor ude i buschen, på han eget jord, og nu kan man køre rundt i 1 time,vi var så heldige at sidde i vogn sammen med en New Zealænder der kunne fortælle os meget om togets historie, bla, om vores togfører, han var fra Australien, han var kommet hertil på sommerferie for 10 år siden og var aldrig vendt hjem igen.
Vi ser meget landbrug i de områder vi kører i, jeg undrer mig meget over, hvor de får malket alle de køer, for vi ser ingen stalde, men i dag har vi for første gang set en kornmark (hvede) og også en del majs, Køerne ser ud til at have ganske fortræffelig, og de finder åbenbart selv hjem ved malketid, vi må nu se om vi ikke kan finde nogle stalde.
Vi har foresten også været ude at køre i tog i dag, i Coromandel havde vi læst om en New Zealænder der siden 1974 havde bygget et jernbanespor ude i buschen, på han eget jord, og nu kan man køre rundt i 1 time,vi var så heldige at sidde i vogn sammen med en New Zealænder der kunne fortælle os meget om togets historie, bla, om vores togfører, han var fra Australien, han var kommet hertil på sommerferie for 10 år siden og var aldrig vendt hjem igen.
Auckland, sammen med ´Debbie og Larrie
En hel igennem fortræffelig dag, Larrie hentede os ved campingspladsen, Debbie skulle vi så afhente ved et storcenter, hvor hun havde været inde for at handle, vi kørte til Aucland de startede med at vise os One Tree Hill, hvor de samtidig med fortalte os, at de var ved at sælge deres hus i Manukau, de ville gerne flytte nærmere byen, idet Larrie jo nu havde sit firma i Auckland, og han var meget træt, af at køre i den trakfik på motorvejen hver dag. vi fik set byen, fik en kop of the, og kørte på havnen, videre ud langs nogle strande, forbi et museum, hvor vi havde været i 2006, men det gjorde ikke noget, vi fik en tur omkring et oldekolle, og nu er jeg parat til at flytte til New Zealand, tænk hvis man kunne få lov til at bo sådan, når vi bliver rigtig gamle.
Vi sluttede af hos Larrie og Debbie i det hus de nu har sat til slag, jeg kan ikke forstå, de kan nænne at skilde sig af med det, men det er jo deres sag. vi hyggede
os meget og gik en tur i buchen, i bare tæer og med et glas vin i hånden.
Efter aftensmaden kørte de os så hjem til vores camper, og efter en hel i gennem hyggelig dag, var jeg bare færdig, mit hoved kværnede efter kun at have talt engelsk næsten en hel dag.
Vi sluttede af hos Larrie og Debbie i det hus de nu har sat til slag, jeg kan ikke forstå, de kan nænne at skilde sig af med det, men det er jo deres sag. vi hyggede
os meget og gik en tur i buchen, i bare tæer og med et glas vin i hånden.
Efter aftensmaden kørte de os så hjem til vores camper, og efter en hel i gennem hyggelig dag, var jeg bare færdig, mit hoved kværnede efter kun at have talt engelsk næsten en hel dag.
torsdag den 21. januar 2010
MANUKAU 22.02.2010
En hyggelig tur, det er svær at beskrive landskabet,som hele tiden forandre sig, bakke og dale, forskellige nuancer i de grønne farver, men forskellige træer, og træbregner. Håber at de billeder vi sender med kan beskrive noget af det. men vi kunne godt ønske os lidt bedre vejr.
Vi er nu ankommet til Auckland, og har lige talt med Larrie i telefonen, Larrie og Debbie vil komme i morgen tidlig og hente os her på campingspladsen, vi skal så nok ud at køre en tur, og derefter med dem hjem, vi vil bruge resten af dagen i dag til afslapning, i morgen skal jeg jo holde ørene stive, og koncentrer mig om det engelske sprog,
Vi er nu ankommet til Auckland, og har lige talt med Larrie i telefonen, Larrie og Debbie vil komme i morgen tidlig og hente os her på campingspladsen, vi skal så nok ud at køre en tur, og derefter med dem hjem, vi vil bruge resten af dagen i dag til afslapning, i morgen skal jeg jo holde ørene stive, og koncentrer mig om det engelske sprog,
Matakone den 21.01
Da vi vågnede op i morges, var det Tamanske Hav i oprør, og det stormede lidt, så vi starte på nedturen mod Aucland, I da skulle vi ud at opleve New Zealands national træer, nemlig Kauri træerne, men først skulle vi se om vi kunne finde en vej hvor vi skulle sejle over, en lille sejltur på en kvarter til en pris af 30 dollar + 2 dollar for mig selv, og så brugte vi oven i købet 8 doller for 2 Amerikanske hotdogs, og som damen kommentered "pas endelig på de er varme" så var de også betalt, nå vi nåede til Parataiko Range, Niels Jørn mente ikke det kunne betales sig at gå de her 5 min. gang, for det var da ingenting efter hans mening, men vi fik se
"Giant Kauri trees, "TANE MAHUTA" 13 meter i omkreds, og 52 meter høj. Så vi var imponeret, og bagefter kunne vi så finde 3 andre af de samme træer, dog i mindre målestok.
Vi var ikke helt enige om, hvor vi skulle overnatte, så da vi kom til den campingplads jeg mente var bedst, overså min driver fuldstændig skiltet. Men pyt vi fandt da en anden (den NJ ville frem til) så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, her mødte vi en lille familie fra en af øerne, som gerne ville tale med os.
"Giant Kauri trees, "TANE MAHUTA" 13 meter i omkreds, og 52 meter høj. Så vi var imponeret, og bagefter kunne vi så finde 3 andre af de samme træer, dog i mindre målestok.
Vi var ikke helt enige om, hvor vi skulle overnatte, så da vi kom til den campingplads jeg mente var bedst, overså min driver fuldstændig skiltet. Men pyt vi fandt da en anden (den NJ ville frem til) så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget andet, her mødte vi en lille familie fra en af øerne, som gerne ville tale med os.
Til toppen i bus 20.01
kl. 9.15 kærte bussen ind på campingspladsen, vejret var ikke just OK,. men vi glædede os alligevel til turen, det var også en oplevelse at køre langs havet, men små stop undervejs, men tak skal i ellers have, nu begyndte Det tasmanske hav at vise kløer.For enden af stranden kørte vi gennem noget vand vor til sidst at ende i Sahara, sådan føltes det ialtfald, men NJ var jo straks med på det værste, han gik til toppen af klitterne, (og de var høje) med sig bragte han en plastik kælke, som han så susede ned at klitterne i, det så godt nok sjovt ud, især da han var ved at vælte,og sprang for liv og lemmer.
Vi kørte ned til stranden på østsiden, her fik vi serveret lunch, d.v.s.en bolle, samt diverse snacks, kaffe, juice og meget andet, (endda i tørvejr)-
Så gik turen atter til Cape Reinga, men vi kom dennegang ikke til fyret, idet det regnede og stormede, og da vi jo lige havde været der dagen i forvejen tog vi os en lille morfar i bussen.
Hjemme igen spillede vi Yatzy, og ellers som sædvanlig tidlig i seng, det er pokkers så mneget søvn vi efterhånden får.
Vi kørte ned til stranden på østsiden, her fik vi serveret lunch, d.v.s.en bolle, samt diverse snacks, kaffe, juice og meget andet, (endda i tørvejr)-
Så gik turen atter til Cape Reinga, men vi kom dennegang ikke til fyret, idet det regnede og stormede, og da vi jo lige havde været der dagen i forvejen tog vi os en lille morfar i bussen.
Hjemme igen spillede vi Yatzy, og ellers som sædvanlig tidlig i seng, det er pokkers så mneget søvn vi efterhånden får.
Waipapakauri Beach debn 19.jan.
Vi startede tidlig på dagen, idet vi dag skulle køre langt ca 130 km, en smuk tur op til start på toppen af New Zealand, vi fandt en campingplads, men da vi allerede var den kl.11.30 måtte vi pænt vente til kl. blev 13, inden vi kunne blive lukket ind. Vi tog lige en tur ned til Ninety Mile Beach, Det Tamanske Hav var stille os rolig, så vi glæder os til en tur med bussen op til toppen i morgen.
Nå kl. er sagen 13, og nu kan vi komme ind på pladsen, men så kunne vi også lige selv bestemme, hvor vi ville stoppe vores camper. Herligt lige med udsigt til Det Tamanske Hav.
Efter en bid lunch, starte vi bilen vi ville lige selv køre en tur til toppen med landevejen, det blev en pragtfuld tur, vejret var godt, og da vi endelig nåede toppen, var der bare de klareste vejr, så vi kunne se helt til Three King`s Islands, og samtidig oplevede vi Stillehavets møde med det Tamanske Hav, her siger man at det Tamanske Hav er manden der bare bruser sig frem til mødet med det stille og blide Stillehav.
Het igennem en naturskøn tur.
Nå kl. er sagen 13, og nu kan vi komme ind på pladsen, men så kunne vi også lige selv bestemme, hvor vi ville stoppe vores camper. Herligt lige med udsigt til Det Tamanske Hav.
Efter en bid lunch, starte vi bilen vi ville lige selv køre en tur til toppen med landevejen, det blev en pragtfuld tur, vejret var godt, og da vi endelig nåede toppen, var der bare de klareste vejr, så vi kunne se helt til Three King`s Islands, og samtidig oplevede vi Stillehavets møde med det Tamanske Hav, her siger man at det Tamanske Hav er manden der bare bruser sig frem til mødet med det stille og blide Stillehav.
Het igennem en naturskøn tur.
Kerikeri drn 18. jan. 2010
En god dag på golfbanen, ialtfald for mig, idet jeg vandt over Niels Jørn, men det vil han helst ikke tale om. Hjemme igen slapper NJ af, med sin SUDOKO, medens jeg fik vasket noget tøj, hvilket var ved at være tiltrængt. Ellers blev dagen i morgen planlagt.
mandag den 18. januar 2010
Kerikeri
Søndag den 17. januar 17.01.2010
Vi er i dag ankommet til Kerikeri, fandt en campings plads, og her var godt nok ikke så flot, som den sidste, men tingene fungerer, så her bliver vi i 2 nætter, vi har i dag været på en lang trav tur, så lang at NJ til sidste mente han snart skulle bæres, vi gik i ca. 4 timer, så vandfald og regnskov, men vi fandt også en golfbane, så i morgen kl. 10 tager vi ud få at spille golf.
Vi har nu også fået kontakt med Steffens familie for 1990 herover, dem skal vi besøge næste lørdag.
Vi er i dag ankommet til Kerikeri, fandt en campings plads, og her var godt nok ikke så flot, som den sidste, men tingene fungerer, så her bliver vi i 2 nætter, vi har i dag været på en lang trav tur, så lang at NJ til sidste mente han snart skulle bæres, vi gik i ca. 4 timer, så vandfald og regnskov, men vi fandt også en golfbane, så i morgen kl. 10 tager vi ud få at spille golf.
Vi har nu også fået kontakt med Steffens familie for 1990 herover, dem skal vi besøge næste lørdag.
søndag den 17. januar 2010
Russell.
Russell
Efter en kort køretur kun ca. 100 km ankom vi til Russell, der havde vi bestemt, vi ville fejre vores 40 års bryllupsdag, vi kom ind på den flotteste campings plads vi endnu har set, udsigt ud over Stillehavet, det var bare så smukt, så jeg ikke kan beskrive det, og solen skinnede fra En næsten skyfri himmel.
Og hvad skulle vi så bedrive dagen med, jo vi var enige om, at en sejltur fra Russell og så ud til Hole in the Rock måtte være en must på dagen. Vi have 4 rigtige gode timer ude på havet, Da vi kom hjem til camperen hørte vi pludselig nogle der tale dansk, det var rigtig hyggeligt, igen at tale med nogen hjemmefra, en familie far, mor og 2 børn, og så fra Skagen, hvor han var golftræner, og hun passede shoppen. Vi nåede dog aldrig, at møde manden Ole. For da vi i morges stod op var de væk, og vi kørte også, idet Internettet ikke fungerede på den flotte campings plads.
Efter en kort køretur kun ca. 100 km ankom vi til Russell, der havde vi bestemt, vi ville fejre vores 40 års bryllupsdag, vi kom ind på den flotteste campings plads vi endnu har set, udsigt ud over Stillehavet, det var bare så smukt, så jeg ikke kan beskrive det, og solen skinnede fra En næsten skyfri himmel.
Og hvad skulle vi så bedrive dagen med, jo vi var enige om, at en sejltur fra Russell og så ud til Hole in the Rock måtte være en must på dagen. Vi have 4 rigtige gode timer ude på havet, Da vi kom hjem til camperen hørte vi pludselig nogle der tale dansk, det var rigtig hyggeligt, igen at tale med nogen hjemmefra, en familie far, mor og 2 børn, og så fra Skagen, hvor han var golftræner, og hun passede shoppen. Vi nåede dog aldrig, at møde manden Ole. For da vi i morges stod op var de væk, og vi kørte også, idet Internettet ikke fungerede på den flotte campings plads.
torsdag den 14. januar 2010
Ankomst til New Zealand
Endnu en nat i luften, her måtte vi sidde op for at sove, alt var optaget, men det gik jo også, fremme i lufthavnen, og igennem diverse prøvelse, så som hash-hunde,paskontrol, toldere, scannere og så ud i det fri, hvor en bil fra udlejlingsfirmaet Maui var for at afhente os, vi har fået en rigtig lækker camper, hel ny kun kørt 1100 km. så det er bare OK. Vi ville starte stille op, for kørte kun ca. 35 km nord for Aukland, en lille by Orewa, her fandt vi en god campingplads, hvor vi var i 2 dage,nu er vi whangarei, ankom i går, var på en længe travetur til et vandfald, der var nok ca. 5 km derud, men hvad der lige går galt med højre og venstre jeg ved det ikke, men vi gik ialtfald til den forkerte side igen, igen, så i stedet for at skulle have gået 10 km, blev det nok til 15, men hvad betyder det, oplevelsen var ikke mindre af den grund, og så har vi sovet rigtig godt i nat, så mon ikke jetlaget er ved at være ude af kroppen.
Vi ses senere ha det godt sålænge.
Hej Ulla rart at se du er en af de faste læsere.
Vi ses senere ha det godt sålænge.
Hej Ulla rart at se du er en af de faste læsere.
To dage i Singapore
Kl. 8 blev jeg vækket ved at telefonen ringede, og en venlig herre bød os velkommen til Singapore, han ville gerne om vi ville komme ned på 1 etage, hvor vi skulle booke en taxa til lufthavnen den næste dag, jeg mente jeg havde forstået det meste af det han sagde, og fortalte ham at vi først skulle op, dernæst have vore morgenkaffe, så ville vi komme, dette var også i orden. Da vi så endelig kom ned til ham var det for at han også lige kunne sølge os nogle oplevelser, så vi ikke skulle kede os i Byen, vi kunne lige nå en sejltur inden middag, og så købte vi også en tur til noget han kalte Sentosa, vi skulle se delfiner, akvarium, sky tower, et kæmpe løve statue, hvor vi fik en lille sjov film om Singapores oprindelse at se, vi skulle slutte af nede ved stranden til Songs of the Sea, fantastisk oplevelse, som er umuligt at fortælle om, det kan kun opleves, men Silkeborg Regatta laser sjows kan godt pakke sammen. Vi nød, en skøn aften, hvor vi kunne sidde ved stranden med bare ben. Og så lige i januar, hvor vi rejste hjemmefra i snestorm.
Dag 2.
Skulle vare fordrives på bedste måde, en lille morgen tur til en fuglepark, og derefter hjem og få tjekke ud på hotellet, en lille tur rundt i byen, og så ellers afsted til lufthavnen.
Endelig afsted til vore oprindelige feriemål, nemlig New Zealand.
Dag 2.
Skulle vare fordrives på bedste måde, en lille morgen tur til en fuglepark, og derefter hjem og få tjekke ud på hotellet, en lille tur rundt i byen, og så ellers afsted til lufthavnen.
Endelig afsted til vore oprindelige feriemål, nemlig New Zealand.
Singapore
Ankomsten til Singapore gik som smurt, vi fandt hurtig skranken, hvor vi skulle melde os ved ankomsten, og en bus afhentede os, og kørte os til hotellet, dejlig at komme ned på jorden igen, vi blev indkvarteret, værelses var på 17 etage, så sikker en udsigt vi havde ned over byen.
Vi se lidt på byen, og inden vi skulle hjem måtte vi jo lige have en Singapore Sling, det skulle vi vist ikke have drukket, for vi gik lige i modsat retning, da vi forlod baren, AK ja, vi gik lidt på må og få, men endelig vi vi næsen i den rigtige retning, og nu var det bare med at komme hjem i seng.
Vi se lidt på byen, og inden vi skulle hjem måtte vi jo lige have en Singapore Sling, det skulle vi vist ikke have drukket, for vi gik lige i modsat retning, da vi forlod baren, AK ja, vi gik lidt på må og få, men endelig vi vi næsen i den rigtige retning, og nu var det bare med at komme hjem i seng.
fredag den 8.01.2010
Endelig den 8.1. vi havde alt parat til turen, kun de sidste småting skulle på plads, så lidt før kl. 16 kørte vi ned for at hente Karen, der skulle køre os til Billund, og vores rejse var begyndt.
Vi kom næsten afsted til tiden, og ankom til Frankfurt i snevejr, vi havde 2 timer til at finde rundt i lufthavnen, men også det gik som en leg. Vi var i flyet til tiden, men fik nu en ventetid på ca. 1 timer før vi gik i luften, ví var så hendige at vi vik 3 pladser at brede os over, så vi fik også her en god nats søvn, det var virkelig dejligt, selv om vi blev vækket flere gange, hvor vi måtte spænde sikkerhedsbæltet på grund af turbolens, ikke noget at regne, men godt de passer på os deroppe i ca. 10 km højde.
Vi kom næsten afsted til tiden, og ankom til Frankfurt i snevejr, vi havde 2 timer til at finde rundt i lufthavnen, men også det gik som en leg. Vi var i flyet til tiden, men fik nu en ventetid på ca. 1 timer før vi gik i luften, ví var så hendige at vi vik 3 pladser at brede os over, så vi fik også her en god nats søvn, det var virkelig dejligt, selv om vi blev vækket flere gange, hvor vi måtte spænde sikkerhedsbæltet på grund af turbolens, ikke noget at regne, men godt de passer på os deroppe i ca. 10 km højde.
Abonner på:
Opslag (Atom)
