turen til Dunedin

Efter en rigtig kold nat, vågnede vi op til en morgen, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, vi havde endnu nogle punkte langs sydkysten, bla. Nugget point
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.