Onsdag, den 17 februar
Er ankommet til Christchurch, har været en tur inde i byen, vi bor ca. 5 km uden for, vi har begge været ved frisør, så nu kan vi tåle at se os selv i spejlet igen, og så blev vi begge klippet for en sum af 200 kr.
Lige nu sidder vi i camperen, det øsregner udenfor, så vi tager en slappet for resten af dagen, håber på solskin i morgen, så skal vi en tur med gongol op på et lille bjerg, og så er det slut for New Zealand for denne gang, ja måske for sidste gang.
Men vi glæder os til turen til Tasmanien, hvor famlien venter på os.
onsdag den 17. februar 2010
Tirsdag den 16. februar.
Vi skulle lige på rundtur på halvøen, spændende tur, jeg ville ønske vejen havde været lidt bredere, for jeg syntes at camperen fyldte rigeligt på vejen. Nå men rundt kom vi, og jeg tror det er godt vi nu snart skal forlade New Zealand, jeg synes at, vi er blevet mætte af alle de indtryk vi har fået, og kan snart ikke rumme mere.
Vi skulle lige på rundtur på halvøen, spændende tur, jeg ville ønske vejen havde været lidt bredere, for jeg syntes at camperen fyldte rigeligt på vejen. Nå men rundt kom vi, og jeg tror det er godt vi nu snart skal forlade New Zealand, jeg synes at, vi er blevet mætte af alle de indtryk vi har fået, og kan snart ikke rumme mere.
Mandag den 15. februar
I dag skulle vi gerne nå til Banks Peninsula, det er halvøen lige neden for Christchurch, de første 150 km, kunne jeg godt have undværet, det eneste sindsoprivende der skete, var at vi passerede New Zealands længste bro, og vi opdagede knap nok at den var der, men nu begyndte der endelig at ske noget med naturen, Bank Peninsula blev dannet for 6 mio. år siden ved et vulkanudbrud, men flere udbrud fro 25.000 år siden kastede så meget op, at øen blev forbundet med fastland. Et fantastisk landskab at køre igen på turen til Akaroa, en lille by inde midt på øen, hvor vi skulle være de næste 2 dage, vejret var så som så, men vi kom da frem, selvom jeg til tider syntes det gik lige rigelig nok op og ned.
I dag skulle vi gerne nå til Banks Peninsula, det er halvøen lige neden for Christchurch, de første 150 km, kunne jeg godt have undværet, det eneste sindsoprivende der skete, var at vi passerede New Zealands længste bro, og vi opdagede knap nok at den var der, men nu begyndte der endelig at ske noget med naturen, Bank Peninsula blev dannet for 6 mio. år siden ved et vulkanudbrud, men flere udbrud fro 25.000 år siden kastede så meget op, at øen blev forbundet med fastland. Et fantastisk landskab at køre igen på turen til Akaroa, en lille by inde midt på øen, hvor vi skulle være de næste 2 dage, vejret var så som så, men vi kom da frem, selvom jeg til tider syntes det gik lige rigelig nok op og ned.
Videre nord på men en kort køretur, små 100 km. Vi skulle til Timaru, vi havde nemlig læst i camping bogen, at der var gratis golf runde, så det måtte være oplagt på en søndag, vi spille atten huller, på en rigtig dejlig bane, kuperet men rigtig hyggelig, ikke mange mennesker var ude at spille, så der gik vi og nød naturen og udsigten, en rigtig afslappende søndag eftermiddag,
Vi skulle jo også lige nå, at se byen, så da vi kom hjem fra golfbanen, gik vi en tur til byen, ca. 5-6 km vil jeg tro, det viste sig nu, at det var en virkelig spændende by, flotte parker og bygninger, så det var en rigtig god søndag.
Vi skulle jo også lige nå, at se byen, så da vi kom hjem fra golfbanen, gik vi en tur til byen, ca. 5-6 km vil jeg tro, det viste sig nu, at det var en virkelig spændende by, flotte parker og bygninger, så det var en rigtig god søndag.
Efter afsked med familien fra Silkeborg, kørt vi nord på, første stop var ved Palmerston, her fik Niels Jørn nu set det selv samme tog, som vi havde set i Dunedin dagen før, han mente nemlig at det var et ganske almindelig tog, men nu kunne han se det var et såkaldt turist tog, som kørte mellem Palmerston og Dunedin, ellers var der ikke meget at se, der er vist blevet gravet guld her engang i tiderne, men en jævn kedelig by og hundekold.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.
tirsdag den 16. februar 2010
Fredag den 12.februar
Vi vågnede op til solskin, og blev enige om at vi godt kunne gå ned til Dunedin, ca. 2 ½ km, ikke så slemt, det gik jo næsten ned ad hele vejen, vi skulle kun lige runde en bakke, og så gik det nedad, her skulle vi selvfølgelig lige gense nogle af de steder vi var for 4 år siden. Det er også her i Dunedin de har verdens stejleste bakke, men den havde vi jo været op ad, så ikke noget med at gentage succes’en, efter at havde været i Sankt Poul Cathedral, en virkelig smuk kirke, som blev opført første gang i 1863, men befolkning, (som for øvrigt er fra Skotland) var ikke helt tilfreds med kirken, så der blev samlet penge ind så de i 1919 kunde indvi en ny kirke i nygotisk stil, senere i 1971, blev der så tilføjet et moderne kor og sakristi, det er utrolig så smuk det ny og gamle harmonerer sammen.
Efter endnu lidt traven frem og tilbage, skulle vi se at finde hjemad, vi tog en anden vej, som viste sig at være måske lidt længere men ikke så stejl, som den vi gik ned ad, så hjemturen var ikke slem,
Vi sluttede dagen af med hygge sammen med familien fra Silkeborg, og skulle så være klar til næste morgen, hvor det igen gik nord på
Efter endnu lidt traven frem og tilbage, skulle vi se at finde hjemad, vi tog en anden vej, som viste sig at være måske lidt længere men ikke så stejl, som den vi gik ned ad, så hjemturen var ikke slem,
Vi sluttede dagen af med hygge sammen med familien fra Silkeborg, og skulle så være klar til næste morgen, hvor det igen gik nord på
torsdag den 11. februar 2010
turen til Dunedin
Efter en rigtig kold nat, vågnede vi op til en morgen, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, vi havde endnu nogle punkte langs sydkysten, bla. Nugget point
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.
Abonner på:
Opslag (Atom)
