torsdag den 28. januar 2010

Wellington

Torsdag den 28. januar 2010-01-28
Vi er nu ankommet til Wellington, New Zealands hovedstad, vi har endnu ikke set til noget af byen, men havde en fantastisk tur hertil gennem et endnu skøn landskab, vi gjorde stop i Dannevirke, og se lidt på byen, var inde i en baptist kirke, hvor vi havde en oplevelse, at der var musik, og pludselig blev der sunget på dansk, så står man bare der med åben mund, og tror ikke sine egne øre, kan det nu også passe, men det var rigtig nok.
Da vi ankom til Wellington, kørte vi ned på havnen for at få bestilt en billet til sydøen, vi havde efterhånden hørt mange forskellige rygter om, hvornår vi skulle bestille, så vi var noget spændte på, hvor vi kunne komme med over, men lørdag morgen kl. 8,25 afslutter vi vort besøg her på nordøen, og så går det sydover.
I morgen skal vi ind til Wellington, vi tager nok en bus derind, idet der siges at være festival, så det er ikke så nemt, at komme til at parkere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar