Onsdag, den 17 februar

Er ankommet til Christchurch, har været en tur inde i byen, vi bor ca. 5 km uden for, vi har begge været ved frisør, så nu kan vi tåle at se os selv i spejlet igen, og så blev vi begge klippet for en sum af 200 kr.
Lige nu sidder vi i camperen, det øsregner udenfor, så vi tager en slappet for resten af dagen, håber på solskin i morgen, så skal vi en tur med gongol op på et lille bjerg, og så er det slut for New Zealand for denne gang, ja måske for sidste gang.
Men vi glæder os til turen til Tasmanien, hvor famlien venter på os.

Tirsdag den 16. februar.

Vi skulle lige på rundtur på halvøen, spændende tur, jeg ville ønske vejen havde været lidt bredere, for jeg syntes at camperen fyldte rigeligt på vejen. Nå men rundt kom vi, og jeg tror det er godt vi nu snart skal forlade New Zealand, jeg synes at, vi er blevet mætte af alle de indtryk vi har fået, og kan snart ikke rumme mere.

Mandag den 15. februar

I dag skulle vi gerne nå til Banks Peninsula, det er halvøen lige neden for Christchurch, de første 150 km, kunne jeg godt have undværet, det eneste sindsoprivende der skete, var at vi passerede New Zealands længste bro, og vi opdagede knap nok at den var der, men nu begyndte der endelig at ske noget med naturen, Bank Peninsula blev dannet for 6 mio. år siden ved et vulkanudbrud, men flere udbrud fro 25.000 år siden kastede så meget op, at øen blev forbundet med fastland. Et fantastisk landskab at køre igen på turen til Akaroa, en lille by inde midt på øen, hvor vi skulle være de næste 2 dage, vejret var så som så, men vi kom da frem, selvom jeg til tider syntes det gik lige rigelig nok op og ned.

Videre nord på men en kort køretur, små 100 km. Vi skulle til Timaru, vi havde nemlig læst i camping bogen, at der var gratis golf runde, så det måtte være oplagt på en søndag, vi spille atten huller, på en rigtig dejlig bane, kuperet men rigtig hyggelig, ikke mange mennesker var ude at spille, så der gik vi og nød naturen og udsigten, en rigtig afslappende søndag eftermiddag,
Vi skulle jo også lige nå, at se byen, så da vi kom hjem fra golfbanen, gik vi en tur til byen, ca. 5-6 km vil jeg tro, det viste sig nu, at det var en virkelig spændende by, flotte parker og bygninger, så det var en rigtig god søndag.

Efter afsked med familien fra Silkeborg, kørt vi nord på, første stop var ved Palmerston, her fik Niels Jørn nu set det selv samme tog, som vi havde set i Dunedin dagen før, han mente nemlig at det var et ganske almindelig tog, men nu kunne han se det var et såkaldt turist tog, som kørte mellem Palmerston og Dunedin, ellers var der ikke meget at se, der er vist blevet gravet guld her engang i tiderne, men en jævn kedelig by og hundekold.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.

Fredag den 12.februar

Vi vågnede op til solskin, og blev enige om at vi godt kunne gå ned til Dunedin, ca. 2 ½ km, ikke så slemt, det gik jo næsten ned ad hele vejen, vi skulle kun lige runde en bakke, og så gik det nedad, her skulle vi selvfølgelig lige gense nogle af de steder vi var for 4 år siden. Det er også her i Dunedin de har verdens stejleste bakke, men den havde vi jo været op ad, så ikke noget med at gentage succes’en, efter at havde været i Sankt Poul Cathedral, en virkelig smuk kirke, som blev opført første gang i 1863, men befolkning, (som for øvrigt er fra Skotland) var ikke helt tilfreds med kirken, så der blev samlet penge ind så de i 1919 kunde indvi en ny kirke i nygotisk stil, senere i 1971, blev der så tilføjet et moderne kor og sakristi, det er utrolig så smuk det ny og gamle harmonerer sammen.
Efter endnu lidt traven frem og tilbage, skulle vi se at finde hjemad, vi tog en anden vej, som viste sig at være måske lidt længere men ikke så stejl, som den vi gik ned ad, så hjemturen var ikke slem,
Vi sluttede dagen af med hygge sammen med familien fra Silkeborg, og skulle så være klar til næste morgen, hvor det igen gik nord på

turen til Dunedin

Efter en rigtig kold nat, vågnede vi op til en morgen, hvor solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, vi havde endnu nogle punkte langs sydkysten, bla. Nugget point
her skulle der være store muligheder for at se den guløjede pingvin, men den var gået til havs inden vi nåede frem, men sæler og søløver var der nok af, vi havde også håbet på at se nogle søelefanter, men de var der heller ikke, men turen op til fyrtårnet på gå ben, det var bare det, ja her er jeg helt stum, solen skinnede, og vi kunne bare sætte os ned, og tænke på at derude foran os, var der bare hav de næste 5000 km.,før Sydpolen vil komme frem, man føler sig lille i dette smukke univers, vi talte om at dette kunne vi ikke beskrive og heller ikke engang tage billeder der ville fortælle hvor smukt der er.
På vej ned deroppe fra, mødte vi igen familien fra Silkeborg, nu er det som om vi er ved at kende dem. Pigerne kommer bare løbende og sige hej med jer igen, vi snakkede lidt om hvor smukt det er her, og så kørte vi igen. Vi ville frem til Dunedin, og så bliver der et par dage,
Efter vi havde fået en plads på campingspladsen, skulle vi lige have handlet ind, og da vi kom tilbage, ja så var familien fra Silkeborg kommet frem til den selv samme campingsplads, så vi har her til eftermiddag hygget os sammen med dem, og en hel masse hollænder og tyskere, gad vide om der er flere hollændere tilbabe i Holland.

Turen sydover via Catlins.

Det har været en dag, hvor vi har oplevet så meget at jeg er hel træt, vi har kørt igennem landskaber der var lige så flade som vestjylland, hvis ikke det havde været, for alle de malkekøer og får, så var jeg lige ved at tro, vi var kommet hjem, vejret var også som en rigtig kedelig sommerdag i Danmark, overskyet og kold, men rig op oplevelser er vi blevet, vi har været omkring Porpoise Bay, Slope Point som er det sydligste punkt på sydøens fastland, her er næsten lige så lant til Sydpolen som til Ækvartor, ca. 5000 km.
Curio Bay, her så vi pingviner og pelssæler, og en forstenet skov, som man ken se fra en bro, vi var dog også nede at gå på den, idet der var lavvande på det tidspunkt vi ankom, og her mødte vi endvidere en lille familie fra Silkeborg, denne familie, har vi sjovt nok mødt mange gange,i løbet af dagen, og det sjove var, at vi også ankom til samme campingsplads samtidig.
På standen neden for campingspladsen så vi så for førstegang søløver, ja det er ikke ende på vore fornøjelser, tænk, at se disse dyr i den fri natur, det er noget andet end i zoo.
Vi har forøvrigt en rigtig kold aften, så der er blevet tændt for varmen her i Camperen.

fra Queenstown til Invercargill

Godt ankommet til Invercargill, vi kunne ikke finde campingspladsen vik GBS, men efter kortet og et godt hoved til at styrer det hele manuelt, kom vi frem, og lige så snart vi havde drejet af på vejen, forstod jeg godt, hvorfor vi ikke kunne finde den via GBS, en vis person havde aflæs et i som et l, så undskyld GBS.
Men vi fik en rigtig fin plads på campingspladsen, og efter vi havde spist frokost, kørte vi videre til Bluff, det er ikke det sydligste punkt, men næsten, her vi fik vi igen en rigtig god travetur på ca. 2 timer,hvor vi begge fik pulsen op, det var en rigtig dejlig tur, men det gik bare opad, og vi skulle jo også hjem igen, så fuld fart frem ad. Inden vi kom ned var det ovenikøbet begyndt at regne, Nå vi kørte hjemad, og var da også lige inde og se lidt på Invercargill, byen har nogle fantastiske bygninger, virkelig flotte.
Godt hjemme på campingspladsen, her måtte vi spise indenfor, det regnede bare.

Sejltur i Queenstown

Igen en god dag, vi tog en damper fra Queenstown til Walter Peak High Country Farm, her blev vi budt velkommen med et glad campagne, dernæst en rundvisning i haven, hvor en dáme, der viste sig at være fra Australien, hun var gift med en New Zealænder og boede i Queensland, men havde nu arbejdet her i 3 år, vi var hende sidste hold, hun skulle nu igen hjem til Australien, hun fortalte os om stedet, der var bygget op af en skotte Mackenzies i 1880, og stedet ejes endnu af familien, en spændende fortælling om familien.
Vi sluttede af med vinsmagning og fik hertil lidt lækkerier, ost, muslinger og noget andet fisk, derefter et stykke presset kylling tror jeg det var og spegepølse, lidt men godt. Vi kom til at sidde ved et bord, men et andet ægtepar fra Florida og et fra Sydney, så vi fik en snak om både vores kongefamilie, Obama og Oberahuset, så vi kom vidt omkring, samtidig med vi talte om hvilken vin der var bedst, familien fra Sydney mente at vinen fra New Zealand var bedst og dette samtykkede familien fra Florida, men fortalte dog også at de drak vin fra Australien.
Vi skal nu lade op til i morgen, der går det sydover, vi skal gerne nå til Bluff.

turen til Queenstown

Ankommet til Queenstown, vi kørte en tur over Wanaka, der var vi for 4 år siden, vi skulle lige gense stedet hvor Niels Jørn fik sin store Amerikanske Big Burger, vi kunne ikke lige genkende stedet, men var en tur på marked, og dernæst rundt i byen, vi afsluttede med at spise vores frokost (røget laks) ved søbreden af Lake Wanaka, før vi igen smuttede videre med en ganske natur skøn vej, den snoede sig måske lige vel rigelig for mig, men ned kom vi da, lige før vi ramte hovedvejen, stod der en skilt om, at nu skulle vi lige huske at afprøve bremserne, godt vi var nede igen, En lille tur til Arrowtown som er en lille landsby, der har overlevet fra de glade guldgraver tider, her fik købt et par T-shirts, og så videre til Queenstown.
Her er ganske dejlig, efter vi havde fået parkeret på vores plads, skulle vi lige en lille tur ind til selve byen, for at gense den igen, men nu manglede NJ hans solbriller, pludselig kunne han huske, at han havde tabt dem op i den butik vi handlede i, så bilen ud igen, og så de 20 km tilbage, jeg ved ikke hvem der blev mest glad, damen vi hanlede med eller NJ. da han fandt dem i omklædningsrummet.
Vi bliver her en dage mere, og i morgen skal vi ud at sejle en lille tur på 3 timer, vi skal besøge en bondegård og til vinsmagning.

Mt. Cook

Vi starte fra Fairlie i tåge og skyerne helt ned ved trætoppene, jeg var noget pessimistisk, i det det netop var dagen i dag, vi skulle se Church of the Good Shepherd, en lille kirke, hvor altertavlen er en rude i bag alteret, således at vi ser direkte ud på lake Tekapo med bjergene i baggrunden, jeg har læst om kirken, og nu så det så ud til at vi bare skulle se den i tåge. Men, 5 min før vi ankom til kirken, lettede tågen, og solen skinnede næsten fra en skyfri himmel, dejlig troede vi da, men da vi ankom til kirken var døren lukket, vi fandt dog ud af den ville blive åbnet 20 min. senere, så vi gik en tur, og da vi kom tilbage kom der en lille dame med en stor nøgle, så var vi inde. Der opstod faktisk en stilhed inde i en selv, hvor var det bare smukt, et lille trækors midt i vinduet, og så udsigten. "Whau".
Nå, næste mål for i dag var så MT Cook. Da vi kom til søen Lake Pukaki kunne vi se bjerget, sne på toppen med solen skinnede ned over hele herligheden, Ja, I snakker sne derhjemme som er til besvær, her er det bare til fornøjelser. vi fortsatte op til bjerget, vandreskoen på og så af sted, vores mål var at nå op til Gletsjen, men ca. 20 min før vi var der, måtte jeg for engang skyld stoppe, min knæ, som jeg jo havde slået for nogle dage siden, begyndte at gøre ondt, så jeg turde ikke gå videre, vi skulle jo ned igen, så vi vendte om, men turen blev da også på 3 timer, så helt galt fik det ikke.
Nu skulle vi bare til Omarama, have fundet campingspladsen og så afslapning, inden vi kom frem, stoppede vi lige ved en lakse sø-fiskeopdræt, da det var første gang vi var der, fik vi en håndfuld foder og fik lov at fodre laksene, vi købte et stykke ny røget laks, det smager godt.

Fairlie

Så har vi lige nøjagtig 14 dage tilbage på New Zealand, vi overnatter her i Fairlie efter en rigtig lang køretur- Her er vi endelig kommet på internettet, og det fungerer, så mange mail`s er blevet skrevet, tøj er blevet vasket, så nu er vi klar til nye strabasser, vi skal i morgen til lake Tekapo, og så videre til MT Cook,
Vi har i dag kørt igennem landbrugsområder, store må jeg nok sige, der høstes og det ser ud til at kornet står godt, der er mange hjortefarme her omkring,og så lige får, kreaturer samt malkekvæg, vi har også set mere moderne malkestalde, og er der noget der undre os,det ser ud som om de sår turnips som de lukker deres får ind på, men det er måske derfor de New Zealanske lam smager så godt.

dag 2 i Kaikoura

Vi har i dag været en tur nord for byen, her fik vi set sæler, der var endda et advarsels skilt om, at der godt kunne være sæler på vejen, men det bedste af det hele, vi fik også set en hval, godt nok på afstand, så vi kunne ikke få taget nogle fotos af den, ja naturen er pragtfuld, vi har også mødt en dansk famile med 3 børn fra Holstebro. De sover i telt, så hun havde været ud at købe uldtrøjer for at holde varmen om natten.
I morgen går turen så ind i landet, det bliver en lidt lang køretur, ca. 400 kilometer så det vil sige omkring 5 - 6 timers kørsel.

Kaikoura 3. og 4. februar ´2010

Vi starte ud fra Hanmer Spring midt på formiddagen og efter ca. 2 timers køretur var vi fremme ved kaikoura. Vi spiste lidt frokost, og gik så ud for at se lidt på byen,
vi havde læst om at der var en sælkoloni ude omkring pynten, så da vejret var godt, travede vi derud. Nu viste det sig, at vi faktisk kunne vandre hele vejen omkring pynten, (hvis vi havde styr på tidevandet) for der var stejle klipper, som vi ikke kunne kravle op af.
Vi fik set sæler, og meget andet, men turen blev længere og længere, og til sidst turde vi ikke fortsætte omkring pynten, for hvad, nu hvis der blev højvande, vi tog så en sti der førte os op over klipperne, og nu fik vi tur med udsigt til bakker, og Stillehavet, da vi endelig kom hjem, havde vi været på gå ben i små 4 timer, så det var nok sådan ca. 2o km, Vi stoppede ved den første cafe, fik os henholdsvis et glad vin og en øl, nej hvor det smagte, og det blev så også dagen, hvor menuen stod på Take away, fisk med pomfritter til mig, og 1/2 krebs til NJ. Da vi kom hjem med maden, havde vi fået naboer, nogle englænder, det havde nok så pænt sat sig ved vores bord,
De gik lidt fornærmet, da vi kom, men de mente dog vi skulle have lov at spise vores mad. kl.20.30 blev lyset slukket og et par trætte gamle mennesker fik en rigtig god nats søvn.

Hanmer Springs 2,2,2010

Vi havde en dejlig køretur hertil,vi havde et par enkelte ophold på vejen, bl. a. et stop ved et vandfald, vi var allerede fremme her godt middagstid, så vi blev enige om, at vi vist skulle ud at svinge golfkøllerne, vi var ud over et ægtepar fra Holland, næsten de eneste der var på banen, det gik tilfredsstillende, men det var meget varmt, så da vi kom hjem til camperen, var der ikke meget krudt tilbage i os, vi gik en tur i byen, og blev så enige om, at vi hellere ville have et par dage ved kysten, så vi kom ikke ud at bade i i varme kilder dennegang.