Efter afsked med familien fra Silkeborg, kørt vi nord på, første stop var ved Palmerston, her fik Niels Jørn nu set det selv samme tog, som vi havde set i Dunedin dagen før, han mente nemlig at det var et ganske almindelig tog, men nu kunne han se det var et såkaldt turist tog, som kørte mellem Palmerston og Dunedin, ellers var der ikke meget at se, der er vist blevet gravet guld her engang i tiderne, men en jævn kedelig by og hundekold.
Næste stop var ved Moeraki Beach, hvor der er nogle store sten, der starter som som kugler og ruller ud fra kysten og mod havet, nogle var dog gået i stykke, men et sælsom syn, der var mange forskellige mønstre på dem.
Turen gik nu videre til Oamaru, det var ikke verdens mest underholdende vej at køre på, for at sige ret jævn og kedelig, men vi fik da set kreaturer, får og korn marker, for øvrigt ser dyrene herned fantastisk godt ud.
Vi ankom til campingpladsen, og her fortalte campingmutter, at det ville være en god ide, at booke
En tur ud på pingvin safari om aftenen, vi ville gerne se pingviner endnu engang, så vi betalte 80 dollar uden at blinke, spiste tidligt for vi skulle være klar kl. 19.30 så ville vi få set både guløjede pingviner og blå pingviner. Vi havde forstået, at de guløjede kunne vi selv køre ud til, men de blå skulle være på en guidet tur, nå men vi fik en rundvisning i byen, hvor campingfatter fortalte om de forskellige bygninger vi kom forbi, en god rundvisning vi fik set lidt mere af byen en vi havde gjort om eftermiddag, hvor vi for øvrigt også kom til globryllup.
Endelig kom vi ud til de guløjede pingviner, vi fik at vide, at bilen ville komme tilbage om 5 kvarter for at hente os, så vi gik med en sti ud hvor vi kunne se pingvinerne komme ind fra havet, et flot syn, når de kom på land, stod lidt for at orientere sig, og så gik det bare over stranden og op til de ventende unger, der et par gange havde været ude for at se efter om mor snart kom hjem. 5 kvarter er bare lang tid, når stormen står ind fra Stillehavet, og en bidende kulde følger med.
Det værste var nu bare, at vi skulle videre om til de blå pingviner, det var bestem ikke blevet varmere, og her skulle vi også være udenfor, her var der dog en pavillon så vi kunne sidde ned, men det varede nu ikke længe så frøs vi så meget at vi måtte søge ly i billetkontoret, for bilen kom først og hentede os kl.22.45, det var godt at komme hjem under dynen, men jeg tror nok, vi begge følte os godt taget ved næsen, for begge steder havde vi selv kunnet køre til. Nå pyt, det kan ikke ødelægge en god ferie.